Skip to main content

Arrangementet er afholdt

Rundtur i Rebild Bakker – med maleriet som guide

Vi skal en tur rundt til de steder i Rebild Bakker, hvor landskabsmalere i sin tid stillede an med staffeli og malergrej for at forevige vor smukke natur.

Rebild Turistforening har i samarbejde med forfatteren til bogen Det storslaaede Landskab, Sven Erik Østergård, udvalgt 10 motiver (udleveres i et lille hæfte på dagen), som vi nu vil opsøge mange år efter, at malerierne blev til, for at se hvordan samme destination tager sig ud i dag.

På turen vil Sven Erik berette om nogle af de kunstnere, der igennem tiden har aflagt Rebild-egnen kortere eller længerevarende besøg.

Turen starter på P-pladsen foran Rebildhus og slutter indenfor på Rebildhus, hvor vi runder af med en kop kaffe/the og kage.